Nye indlæg

Kategorier

 

Amnesty anklager politiet for unødige drab i olympisk værtsby

26-10-2015 11:00
Antallet af dødsfald som følge af politivold i Rio de Janeiro er ifølge en ny rapport stigende, og de retslige efterspil er nærmest ikkeeksisterende. Rapporten kommer i kølvandet på en ellers positiv periode for slumkvartererne i den kommende olympiske værtsby.
 
Her ses en af de tætbebyggede favelaer i Rio de Janeiro. Foto: pixabay.com
 
Stormen har dårligt nok lagt sig efter VM, før end Brasilien igen er kommet i de internationale mediers søgelys. På trods af en veloverstået slutrunde er landet nu kommet i modvind. Denne gang er det den kommende olympiske værtsby Rio de Janeiro, der står for skud.
Amnesty international retter nemlig i rapporten ”Du dræbte min søn: Drab begået af militærpolitiet i Rio de Janeiro” fra august 2015 en skarp kritik mod militærpolitiet i slumkvarterne i Rio de Janeiro. Ifølge rapporten har Brasilien en af de højeste mordrater i verden. I 2012 blev der i alt begået 56.000 drab i det sydamerikanske land. I Rio har militærpolitiet alene i de seneste fem år begået intet mindre end 1.519 mord, hvilket svarer til 15,6% af det samlede antal mord i byen.

Tal fra Amnesty viser at kun 5-8% af alle drabssager bliver efterforsket. Tallet er endnu mindre, når det gælder drab begået af politifolk. Til trods for at mange af de mord de begår, ifølge Amnesty, minder om koldblodige likvideringer.


Drab uden konsekvenser
Politiet i Rio er blandt det politi i verden, der dræber flest. Og de slipper afsted med det. De forklarer de fleste mord med, at de har handlet i selvforsvar eller at den kriminelle har modsat sig anholdelsen. Fælles for alle drabene er dog, at langt de fleste bliver henlagt uden egentlige undersøgelser og uden retslige efterspil for betjentene.

Peter Haldborg, der er kandidatstuderende på Brasilianske Studier på Aarhus Universitet og som lige nu befinder sig i Rio, anser det ikke for at være et nyt problem:
”Det er kort og godt ikke noget nyt, at man ser igennem fingre med den slags mord, og det bunder nok ud i den latente racisme, der er at finde i landet”.

Rapporten nævner også de sociale og racemæssige forskelle, som en del af problemet. Undersøgelser viser nemlig, at 79% af ofrene for militærpolitiets drab og likvideringer mellem 2010-2013 var sorte.

Brasilien kæmper stadig i høj grad med at skabe lige muligheder mellem racerne og mindske skellet mellem de rige og fattige. Faktum er dog, at de sorte, på trods af flere initiativer med at give dem positiv særbehandling, stadig er dårligere stillet end de hvide. Et af initiativerne er kvoteordningerne på universiteterne, der giver de sorte nemmere adgang til uddannelse. En oplagt mulighed for at få de fattige væk fra gaderne og ind på uddannelsesinstitutioner, hvilket vil mindske konfrontationerne i gaderne.

Julie Lind Madsen, der er ansat hos Brasilienkonsulenten med speciale i politiske og økonomiske forhold i Brasilien, påpeger dog, at selvom initiativerne er mange, så halter det med administrationen, hvilket i sidste ende sænker udviklingsmulighederne:
”Brasilianerne betaler nogle af de højeste skatter i verden og fordelingsmulighederne er enorme, desværre bliver store summer væk i dårlig administration, bureaukrati og korruption”.

Korruption er et samfundsproblem
Skellet mellem rig og fattig er enormt. Især i Rio er skellet tydeligt, fordi slumområderne, de såkaldte favelaer, ligger side om side med de velhavende områder af byen. Selvom favelaerne tidligere ansås som isolerede og voldelige samfund, så er dette billede gradvist ved at ændre sig.

I forbindelse med afholdelsen af VM i 2014 og de forestående Olympiske Lege er indsatsen i de udsatte områder blevet skærpet. Der er blevet lavet kampagner og indsat politienheder, som har haft til opgave at pacificere favelaerne, hvilket har haft en positiv effekt: ”Da den brasilianske regering omkring 2008 for alvor begyndte at ’rydde op’ i favelaerne, havde problemerne vokset sig så store, at der blev taget metoder i brug, som ellers ses i krigssituationer. Men i dag er de fleste favelaer omkring Rio langt mere sikre og er i højere grad blevet en integreret del af samfundet med skoler og sundhedsklinikker,” forklarer Julie Lind Madsen.

Selvom der generelt er tale om fremgang i udviklingen i favelaerne, så afspejler rapporten fra Amnesty et af de største problemer i det brasilianske samfund. Korruption. Politifolk er nemme ofre for korruption og bestikkelse på grund af deres lave lønninger, men problemet stikker langt dybere: ”Det er nok i højere grad den generelle indstilling til samfundet og dets beboere, der skal justeres for at komme korruptionen til livs. Det er ikke kun personer med lavtlønsjobs, der bruger korruption, som et middel til at avancere,” siger Julie Lind Madsen.

Sikkerheden under De Olympiske Lege
Når hele verdens topatleter om mindre end et år indtager Rio de Janeiro, vil alles øjne være rettet mod byen. Sikkerheden skal for alvor stå sin prøve. På trods af de nye tal fra Amnesty er der dog ikke for alvor grund til at bekymre sig om sikkerheden, mener Julie Lind Madsen. Under VM-slutrunden i 2014 var problemerne med sikkerheden ligeledes i fokus, men Brasilien endte med at levere et yderst vellykket VM: ”Mange af de problemer, udfordringer og personlige skæbner, som den brasilianske regering skal håndtere, når aldrig frem til atleterne, turisterne eller den udenlandske presse,” siger Julie Lind Madsen.

Peter Haldborg er enig: ”Grundlæggende kan jeg ikke forestille mig, at sikkerheden bliver et nævneværdigt problem, men det er kun fordi, at man gør alt for, at omverdenen ikke skal få et negativt indtryk”. Den egentlige opgave venter dog først efter De Olympiske Lege er overstået. For indbyggerne i Rio er det vigtigt, at regeringen forstætter med at styrke indsatsen i favelaerne for at minimere skellet mellem de sociale lag og samtidig bekæmpe kriminaliteten i byen.


Af Sanne Hansen
Fredag d. 9. oktober kl. 08:41


 

Kategori: Brasilien
 
BrasilienKonsulenten v. Signe Ørom | Veksøvej 173, 2700 Brønshøj - Danmark | Tlf.: +45 27346999 | signe@brasilienkonsulenten.dk